Przejdź do głównej treści

Holger Rune møder stor amerikaner på over to meter i French Open

Holger Rune ved nu, hvem han skal møde ved Grand Slam-turneringen i Frankrig.
Holger Rune ved nu, hvem han skal møde ved Grand Slam-turneringen i Frankrig.Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix

En mere end to meter høj amerikaner er Holger Runes modstander i første runde af French Open.

Det står klart efter en lodtrækning torsdag eftermiddag.

Den 201 centimeter høje Christopher Eubanks og den højtflyvende dansker skal således duellere i Paris, og det bliver deres første møde professionelt.

27-årige Eubanks er nummer 75 på verdensranglisten, hvor Rune er nummer seks. For begge spillere gælder det, at det er deres højeste placeringer i karrieren.

Rune har opnået sin placering via blandt andet finalepladser i Masters 1000-turneringerne i Monte Carlo og Rom på det seneste, mens Eubanks slog sig gennem kvalifikationen og nåede en kvartfinale ved ATP Masters i Miami i marts.

Derudover har amerikaneren senest med blandet succes spillet tre turneringer på hardcourt i Sydkorea.

Hos kvinderne er danske Clara Tauson mulig deltager i hovedturneringen.

Hun skal dog først besejre Mirjam Björklund fredag i sidste runde af kvalifikationen for at få en plads i hovedturneringen og få sat navn på sin modstander i første runde.

Den 24-årige svensker er nummer 159 på verdensranglisten og dermed dårligere rangeret end Tauson, der nummer 126.

Tenis

Wil jij jouw toestemming voor het tonen van reclames voor weddenschappen intrekken?
Ja, verander instellingen