Przejdź do głównej treści

Holger Rune eliminerer besværlig chilener og stryger i semifinale i München

Der var ingen slinger i valsen for Holger Rune fredag eftermiddag.
Der var ingen slinger i valsen for Holger Rune fredag eftermiddag.Profimedia

Holger Rune er et skridt nærmere et titelforsvar i den tyske ATP 250-turnering BMW Open.

På det røde grus i München vandt det danske tennistalent fredag sin kvartfinale over chilenske Cristian Garin, der er nummer 86 i verden.

Holger Rune var klart bedst i første sæt, mens han måtte slide mere for det i andet sæt. Danskeren bøvlede lidt med fysikken, og derfor blev spillet også en smule forkvaklet.

Men cifrene var klare og tydelige. Holger Rune vandt 6-2, 6-4.

Nu venter semifinalen mod australske Christopher O'Connell, der er placeret som nummer 82 på verdensranglisten.

Topseedede Holger Rune sad over i første runde af turneringen i det sydlige Tyskland, og i sin første kamp torsdag vandt han sikkert over tyske Yannick Hanfmann.

Han tog sikkerheden med videre ind i fredagens første sæt, hvor han tidligt sikrede sig et servegennembrud mod Garin og kørte sætsejren sikkert i hus.

Garin løftede sit niveau i andet sæt og tvang Holger Rune op i tempo. Chileneren sænkede sin fejlprocent ganske betragteligt, og kampen var meget lige.

Da Holger Rune var kommet bagud 2-3, måtte han tage imod behandling af både læg og ankel, og danskeren så da også ud til at have mistet noget af den bevægelighed, der prægede ham i første sæt.

Alligevel lykkedes det ham kort efter at sikre sig et servegennembrud, så han kom foran 4-3 og senere 5-3.

Herefter sneg nervøsiteten sig ind i begge lejre, og det smittede af på spillet. Både Rune og Garin lavede nogle besynderlige fejl, men danskeren samlede sig og trak det længste strå til sidst.

Tenis

Wil jij jouw toestemming voor het tonen van reclames voor weddenschappen intrekken?
Ja, verander instellingen